Mindfulness meditation

At lære at bringe et bevidst og accepterende nærvær til alt hvad vi oplever og indeholder, fysisk som psykisk, er grundstenen til at leve et mere levende, mere fuldt og et mere helt liv i ethvert øjeblik.

Nærværstræning – opmærksomhedstræning – meditation – mental træning – mindfulness – koncentrationstræning…

Alle disse begreber har at gøre med skabelsen af den fulde opmærksomhed og tilstedeværelse i nuet. Ikke fortid – ikke fremtid – men lige nu og her. Og samtidig lade tingene være som de er, med venlighed, åbenhed og accept.

Mental træning giver sindet en velfortjent pause til gavn for hele helbredet.

Regelmæssig træning øger evnen til at være:

Nærværende, opmærksom, tilstedeværende, fokuseret, rolig, fattet, velbefindende, mere effektiv, udadvendt, tilfreds, kreativ, intuitiv, tolerant, rask, accepterende o.m.a.
Ikke mindst er det effektivt til bl.a. at modvirke stress og er samtidig meget givende i kombination med yoga i forbindelse med opbygning af ligevægt og sammenhæng mellem krop og sind.  Denne ligevægt som er byggestenen til at at møde livets udfordringer med overskud og ro.

Vi træner primært vores fokus i at ha`vores opmærksomhed et sted ad gangen. Det sted hvor vi er lige nu!

Undervisningen er inspireret af mindfulness baseret og intuitiv meditation og nærværstræning, dog vil der på nogle af de udvidede kurser blive introduceret andre teknikker, så forståelsen og bekendtskabet med meditation forøges.

Ved jævnlig træning/praksis, forøger du din evne til at opretholde din opmærksomhed på lige præcis det område som kræver din fulde opmærksomhed.

Med din fulde tilstedeværelse i nuet, vokser dine muligheder for at leve et mere rigt, hensigtsmæssigt liv med forhøjet livskvalitet.

Men meditation skal – som al anden træning, holdes ved lige og udføres jævnligt.  Vi havner ofte i gl. vaner og sitationer og handler automatisk efter gamle mønstre.

“Det sværeste ved at være nærværende, er at huske at være det”.

Derfor er jævnlige kurser, en stor hjælpe for alle, uøvede som øvede.  Brug dem som inspiration, ny læring, træning, og motivation.  Og ikke mindst gentagelser af det du allerede ved, kender og har prøvet.  Gentagelser som for hver gang giver dig muligheder for mere fordybelse og læring.

Mange venlige hilsner
Nina G. Pfeiffer

MIND and MOTION • 8000 Århus C • Telefon: 2020 7709